Randi og Richardt Rolsted. Velkommen til vores side med beskrivelser af udlandsrejser,  ture i Danmark og fotos fra dem, samt Richardts Digte/vers.

Bornholm fra 5 til 12. august 2024.   

Se Slideshow

Se Fotoalbum

Mandag den 5. august 2024, hvor vi fik værelse 150.

Vi kørte hjemmefra kl. 9.00 mod Øresundsbroen og efter en forkert rute fandt vi vejen til Ystad derpå Bornholm og Hammersø Hotel kl. 14.30 hvor vi fik værelse 150, efter udpakningen drak vi hhv. kaffe og te og gik derpå ned til Ela og tilbage til bilen, for at hente noget mere op på værelset, hvor vi slappede af og ventede på at det blev spisetid.


Tirsdag den 6. august 2024.08.06

Vores tur gik til Natur Bornholm, som var en stor oplevelse hvor vi kunne have brugt hele dagen, hvis vi virkelig skulle have sat os ind i hel universets historie igennem 1.400.000 år.

En ting der kom på plads var, at hidtil har opfattelsen været at Bornholm lå et sted i Afrika, eller hvor det nu var, det fattede jeg ikke en brik af.
Men her fik man at vide at det var kontinenterne der ændrede plads, og stadig gær det med 2-20 cm om året.

Derudover var der en masse oplysninger der gjorde at vi nok vil studere det nærmere ved lejlighed.

Herefter kørte vi til et sted hvor vi havde regnet med at spise frokost, men da de havde et selskab, kunne de ikke klare andet end kaffe og kage, så spisestedet blev derfor i Tegn hvor der skulle være et sted man kunne få frokost.
Det viste sug at stedet var en gammel smedje, hvor man nu kunne få ”Street Food”.

Det var en speciel oplevelse, men kylling-sandwichens var god og det var meget sjovt at opleve det.

Herpå gik turen hjem til hotellet for et hvil, inden vi gik til marked i Sandvig


Onsdag den 7.08.2024.

Efter sen morgenmad kørte vi første til Allinge for at havn for at købe nogle småting.
Derpå gik turen mod Muleby hvor vi gik en tur, derpå til Rønne hvor vi så lidt på markedet på torvet, og fik en forklaring hos YOSEE på telefonproblemer.

Derpå gik turen til granitbruddet i Ringebakker hvor vi fik taget nogle gode billeder, derpå kørte vi hjem til hotellet og slappede af resten af dagen,


Torsdag den 8.08.2024, Ekkodalen.
Vi kørte til Ekkodalen og mødtes med Søren Sillehoved som ville fortælle om Ekkodalen og Bornholms historie. Desværre kneb det noget for Randi med at kunne få vejret, så efter en time forlod vi selskabet og gik tilbage til parkeringspladsen og sundede os lidt, og gik så over til restauranten og forhørte os om de havde plads til os nu da klokken kun var tolv og vi havde bestilt til kl. 13.00, det var der, så vi gik ind og fik noget at spise.

Bagefter kørte vi via Østerlars til Randkløvevej hvor vi besøgte Gårdbutikken, og købte en jordbærsirup.
Herefter kørte vi til hotellet og slappede af resten af dagen.

Fredag den 9.08.2024.
Dagens program startede med at vi kørte en tur op til Hammershus fyr for at se lidt nærmere på området som vi ganske vidst har set før, men vi syntes at vi manglede noget, og det viste sig at være rigtigt.

Derpå kørte vi mod Listed og Bølshavn, også steder vi har været før, men som vi gerne ville gense og få taget nogle aktuelle fotos.
Tidligere var vi hos Fru Pedersens Cafe i Østermarie, men der var optaget, men denne gang kom vi ind og fik lidt frokost, to tarteletter og en rugbrødsmad, samt en øl og en Hyldeblomst saft.

På hjemvejen begyndte det så småt at regne, og da vi var hjemme godt to, kom regnen ret kraftigt så det var godt at vi kunne sidde på terrassen og se på vejret.


Lørdag den 10.08.2024

Dagens program startede med at køre til Lobbæk, hvor vi så på hvad der var tilbage efter Svend Aages
forretning og hus. Forretningen drives videre af sønnen, men huset ser ikke ud til at være rørt siden Sven Åge og konen døde, haven er fuldstændig tilgroet.

Fra Lobbæk tog vi ned til Randis strand ved Arnager hvor vi fik taget et par billeder, inden turen gik videre til Boderne og Pia Stærmose. hvor der blev købt et par ting og Randi fik sig en snak med Pia.

Herpå gik turen til Snogebæk hvor der blev købt et par sko til en fornuftig pris, så fik vi lidt at spise, hvorpå kursen blev sat mod Paradisbakkerne hvor vi gik en lille tur.
Derpå gik turen hjemad, vi fik dog lige købt et par kager til kaffen inden vi kørte hjem mod Sandvig og vores hotel.


Søndag den 11.08.2024

Sidste dag i ferien blev til en tur til Hammerhavn, men på vejen dertil kørte vi lige ind hvor der er en bane der går fra højt oppe i klipperne og ned til søen, hvor personer med mod på livet kørte ned af en line indtil de ramte vandet, hvor de så svømmede ind til bredden.

Ved hammer havn var der ikke nogen aktivitet, pga. de høje bølger, så efter et par fotografier, kørte vi til Svaneke, dvs. da vi kom forbi et område som vi flere gange har haft lyst til at se nærmere på, parkerede vi bilen og gik en tur i det spændende område.

Herefter kørte vi ned til Ellas og fik et par sommer deller og noget at drikke, og kørte så hjem til hotellet for at slappe af og pakke noget sammen til i morgen, hvor vi skal hjem.


Mandag den 12.08.2024.

Efter morgenmaden fik vi bragt vores grej ned i bilen og fik betalt for opholdet, inden vi klokken ca. 10 kørte mod Rønne, vi var forberedt på nogle problemer med vejarbejde i Rønne, men efter at have spurgt os for, fandt vi ned til færgelejet og havde så næsten 1,5 time til færgen sejlede.

Vi havde nogle problemer med vores Google GPS, og det betød at vi i Malmø havde problemer med at find veje til Øresundsbroen, de Svenskere er ikke særligt gode til skiltning, men vi fandt da på forskellig vis til broen og betalingsanlægget og videre hjem, hvor vi var kl. 15.45.