Hyldest til Troels Kløvedal
Nogle mennesker kan være rigtigt irriterende,
medens andre kan være utroligt inspirerende.
At tage på ferie til riget i midten, Kina af navn,
var for os ikke planen, og ville aldrig blive et savn.
For os ville livet uden Kina stadig være lykkeligt,
det ændrede Troels Kløvedal så eftertrykkeligt.
Da vi så Troels med Nordkaperen, sejle på Yangtze,
inspireredes vi til, trods alt, at give Kina en Chance.
Det blev til en rejse vi med glæde altid vil mindes.
Sol og strand der mange steder i verden findes,
men for os, er det de forskellige kulturer der gælder.
Når vi vælger rejser, er det derfor det der tæller.
Troels berigede os også med sin fantastiske viden,
vi har levende fulgt med i alle hans rejser lige siden.
Troels lange rejser var fortryllende og interessante.
Den samme fortryllelse oplevede vi også i det vante,
når han tog os med rundt i Danmarks skønne natur,
her fandt han også perler frem, og vi faldt for Fur.
Tak til dig Troels.
Vi siger dig tusinde tak for hvad du har vist og fortalt,
alligevel sidder vi med tanken, du var kun udtømt hal’t.
Din viden om verdens kulturer var utrolig stor,
og du gav os mere lyst til, at udforske vores jord.
Du har inspireret, udforsket og oplevet, for os alle,
tragisk er det, for sygdom, ikke alder, du sku’ falde.
Æret være dit minde.
Venten.
Medens vi venter på varmen og lysere tider,
ligger sneens glitrende flade udstrakt for øjet.
Vi klæder os varmt og på skøjterne glider,
medens trækfuglene til varme lande er fløjet.
Natten svinder, allerede nu dages det atter,
lyset ta´r til og himlen rødmer i det fjerne.
I den sagte vind høres en kvindes latter,
hun sagde nej, men ville egentligt gerne.
Naturen beriger vort sind, hvis vi giver lov,
og ikke lader tungsind og håbløshed tage over.
For kærlighed og glæde har vi alle behov,
tank ny energi og optimisme medens du sover.
Om tiden der er, og tiden der kommer,
både rummer vinter såvel som sommer,
kan ingen vide eller ændre noget på,
men du kan sørge for, ikke at gå i stå.
Man kan leve livet på mange måder,
men intet ændrer, hvor skæbnen råder,
derfor, medens tid og helbred er intakt,
bør livet nydes, og leves af al magt.
Dagen så kort den end måtte være,
har mange facetter, som du må lære.
Tænk på den som værende den første,
i resten af dit liv, måske den største.
Det kræver noget ganske særligt,
at være hundrede procent ærlig.
Spørg mig ikke om jeg tror,
tro mig hellere på mit ord.
Tro er både skrøbelig og stærk,
såvel på Guds, som eget værk.
Herunder ses nogle eksempler på de ca. 500 vers der udgør ca. 300 digt.
Livet er muligheden for at leve, med risiko for at dø.
Med disse muligheder,
hvad venter du så på,
lev livet.
Kopi af
bog forside
Næstved og omegn |
Bornholm 2012 |
Lolland 2014 |
Sorø og omegn |
Fyn Nyborg |
Jylland 2015 |
Bornholm 2016 |
Jylland 2017 |
Bornholm 2018 |
Bornholm 2020 |
Bornholm 2021 |
Bornholm 2022 |