Randi og Richardt Rolsted. Velkommen til vores side med beskrivelser af udlandsrejser,  ture i Danmark og fotos fra dem, samt Richardts Apropos.


Det Vestlige USA 2002

Amerika på egen hånd fra 1.09. Til  .10. 2002


Dag 1.

Vi starten fra København og mellemlandede vi i Heatrow lufthavn i London.
Dette var vores andet forsøg på at komme til Amerika, året før den 11. september 2001 havde vi forsøgt at komme derover, men kort før vi fløj ind over Island meddelte kaptajnen at luftrummet over USA var lukket.

Da et fly var fløjet ind i World Trade Centret, vi undrede os over den besked for hvorfor lukke luftrummet blot fordi et fly var forulykket og ramt en bygning. Kort efter fik vi imidlertid at vide at der var tale om to fly, og, at der var tale om en terroraktion.


Nu var vi altså af sted igen og fløj nu stødt og roligt mod San Diego som var vores start og slut mål.

Turen på de ca. 11 timer forløb stille og roligt uden at vi dog fik sovet særligt meget.

Vi ankom til San Diego lufthavn den 10. sept. 2002, og stiftede straks bekendtskab med myndighedernes skrappe restriktioner.

Dag 2.

Vi kørte fra San Diego med et stop ved grænsen til Nevada hvor vi i Visitors Centret fik booket værelse på Imperial Palace, hvor vi var efter 555 km. til Las Vegas.

På hotel Le Mirage ville vi se om vi kunne få 2 uafhentede billetter til Sigfred og Roy’s show. Efter ca. 1 times venten lykkedes det os, og det var besværet og alle pengene ($211) værd, aldrig havde vi set noget lignende, det var et orgie i lyd, farver, dans og ikke mindst Magi.


Dag 3.

Efter endnu en urolig nat, hvor de store aircondition anlæg, der var anbragt på de lavere tage under os, havde sørget for nattens støj, stod vi op kl. 8.00.

Vi så Jubilee showet, som var næsten lige så farverigt og flot som Sigfred og Roy, men de to show’s kan i øvrigt ikke sammenlignes, dette var en hel anden oplevelse.


Dag 4.

Ved Visitors Center i Utha, købt et Pas til alle nationalpar­ker­­ne i USA, som kostede os $50. Det første vi så var Zion NP.
Bryce Canyon var noget helt unikt, man tror ikke rigtigt sine egne øjne så smukt og utroligt er det. På vejen tilbage fra Bryce NP., nød vi igen Red Canyon med sine helt utrolige former og røde farver.

Vi kom til Richfield efter 571 km kørsel..


Dag 5.

Vi skulle jo ”kun” køre til Yellowstone, vi skulle ikke se noget bestemt på ruten, blot nyde den natur vi nu måtte komme


Dag 6.

Vi kørte vider mod Yellowstone. Vi var ikke mere end lige kommet ind i parken før vi så de første Bisoner. Det næste vi så var gejsere og boblende mudderdamme, vi så også den berømte Old Fathful gejser springe, Yellowstone var en stor oplevelse med det meget varierende terræn, med store Bison flokke både nær og fjern, og med enkelte af dem gående på vejene. Vi så også hjorte, Elge og Moose.

Kort sagt var det en stor oplevelse som var både dagens 610 km, samt turen frem og tilbage på 1770 km. værd.


Dag 7.

Turen fra Rexburg til Richfield var en forholdsvis uinteressant tur, vi ankom til Richfield kl. ca. 16 Det tog os nogen tid at finde et hotel, men til sidst valgte vi Nights-Inn.

Vi gik over til Little Wonder hvor vi tidligere havde spist, og fik os noget aftensmad. Kørt ca. 637 km.


Dag 8.

Efter morgenmad i Little Wonder, kørte vi mod Cortez.

At sige at det er en af de smukkeste ruter vi har kørt indtil nu er ikke overdrevet.

Da vi drejede sydpå ad 191, havde vi  Arches NP på vores venstre hånd, noget fortalte os at den var noget særligt, og da vi havde rimelig med tid besluttede vi os gudskelov for at se nærmere på den. Den var også noget helt specielt som næsten ikke er til at beskrive. Vi ankom til Cortez kl. 16.40 og fandt et motel som hed Tomahawk Inn. Kørt ca. 500 km.


Dag 9.

Mesa Verde!, hvad forventede vi, hvad kunne vi forvente, ja vi vidste det ikke rigtigt.

Efter indgangen til Mesa Verde startede vi på en bjergkørsel der førte os op i nærheden af 2500 m., før det igen gik nedad. Ved Visitors Centret blev vi klar over at turen til Spruce Tree House passede til vores temperament.

Vi gik til klippehylden hvor indianernes klippehuler lå.
Det er utroligt at tænke sig, at der har boet mennesker der for ca. 700 år siden, og hvor de så pludselig er blevet af.
På museet var der også en masse spændende ting der fortalte om Asasifolkets hverdag.

Vi tog tilbage til Cortez, så derfor kom vi kun til at køre ca. 125 km. den dag.


Dag 10.

Første punkt på turen mod Grand Canyon skulle være Four Corners, punktet hvor Utha, Colorado, New Mexico og Arizona mødes. Men det så ærlig talt noget primitivt ud , så vi fortsatte gennem det øde landskab mod Monoment Valley.

Det trak op til regn, da vi begyndte at kunne se bjergene i Monoment Valley. Vi kunne dog se at det var enormt flot og majestætisk i sin fremtoning.

Det klarede heldigvis op, efterhånden som vi forlod Monoment Valley, og da vi nåede Grand Canyon var det igen solskinsvejr.

Grand Canyon day. Så oprandt den dag vi havde set frem til.

Vi så det første af Canyonen ved Dessert Wiev, og det var et betagende syn, man kan simpelthen ikke forestille sig noget så kolossalt, lige så langt øjet rakte kunne vi se disse enorme kløfter skære sig igennem landskabet.

Kørt 467 km.


Dag 11.

Efter morgenmaden, kørte vi ud til Major Point og et par andre udsigtspunkter.

Grand Canyon skal ses, den kan ikke beskrives så storslået er den, man fatter simpelthen ikke, at en flod, selv igennem årtusinde, har kunnet fjerne så meget materiale, at det er blevet til så dyb en kløft ned i platoet.

Vi kørte sydpå mod Williams, og derpå mod Kingman.
Vi ankom til Boulder City, (som oprindelig var den by der blev bygget til de arbejdere og deres familier der byggede Hoover Dam). Vi endte med at køre ind på et stort Hotel Cassino lige ved motorvejen.

Dag 12.

Det blev en slags ”Operation ørkenstorm”. Efter hotellet fandt vi hurtigt den rette vej mod Death Valley. Allerede efter Pahrump fik vi en forsmag på hvor øde turen ville blive, men fra Pahrump kørte vi bjergkørsel inden vi kom til selve dalen.

Ved Bat Water, som ligger ca. 88 m under havets overflade, var vi for første gang ude af bilen den dag, og varmen som vi anslog til ca. 40 grader slog os i møde og os næste omkuld.
Efter at være kommet til Visitors Center, og dermed ude af den del af dalen som vi havde besluttet at se, kørte vi igen noget bjergkørsel, vi stoppede til sidst i Bishop og overnattede på Roadway Inn. Kørt 528 km.


Dag 13.

Den 13 dag på vores rejse, skulle vise sig at blive lidt af en skuffelse, ikke fordi Yosemite ikke var smuk, men mere fordi den lignede hvad vi kendte fra Europa, som Norge, Østrig og Sweitz.

Bjergkørsel fik jeg dog indøvet, idet vi i ca. en halv time kørte nedad hvor rattet ustandselig skulle drejes fra den ene side til den anden, uden at vi først kørte ligeud et stykke. Vi fandt uden besvær vores hotel Econo Loge ved I5, og slappede af.

Kørt 370 km.


Dag 14.

Vi var nu på vej mod San Fransico. Jeg havde læst noget om Moor Woods, så der kørte vi imod, vi kunne jo alligevel ikke få hotelvæ­relset før efter kl. 12.

Lige pludselig befandt vi os på nogle bjergveje som snoede sig mere end dem på vejen til Yosemite, disse var bare dårligere. Da vi nåede frem til Golden Gate var den delvis indhyllet i tåge så det var begrænset hvad vi kunne se af den. Vi fandt uden besvær vores hotel og checkede ind kl. 12.00.

Vi gik ned til Visitors Center for bl.a. at købe 2 tredages kort til diverse transport­­midler i SF. Fra Market street og Powel street tog vi efter ca. 20 min. en Cabel Car som kørte til Fishermans Warf. Det var noget af en oplevelse at skramle af sted i sådan et køretøj.

Vi var ombord på USS Pampanito, en ubåd som havde deltaget i anden verdenskrig, det var ret spændende, desværre har vi ingen billeder derfra da filmen havde sat sig fast i kameraet. Kørt 575 km.


Dag 15.

Vi ringede efter billetter til Alcatraz og fik nogle til en afgang kl. 10.45. Vi var i god tid og så igen lidt på Fischerman’s Warf.

Alcatraz var endnu en stor oplevelse og samtidig skræmmende, fordi man på nært hold så hvordan fangerne havde levet og var blevet behandlet helt frem til den blev lukket i 1963.


Dag 16.

Vi gik ned til Visitors Centret for at få et kort over byen, bl.a. med 49 mile turen. Det var meget tåget men da den lettet, tog i af sted på halvdelen af 49 mile turen, vi ville ikke ned og køre i selve byen hvor vi i forvejen havde gået og også kørt med Cabel Car.

Da vi kom op mod Golden Gate lå tågen så tæt, at vi slet ikke kunne se den, og langs med kysten var der stadig tåget.

Vi fik dog set The Pacific Oscean, og mærket på vandet, vi fik set Golden Gate park, som var en dejlig park, bortset fra tågedisen og den dårlige afmærkning.

Turens højdepunkt var Twin Piks hvorfra man kunne se hele San Fransisco, eller den del der ikke lå i tåge.


Dag 17.

Vi satte nu kurs sydpå, først ad HW101 derpå ad 280 til vi nåede HW1, der var bare det, at det var så tåget at vi kun glimtvis så kyst og vand.

Vi fortsatte længere end vi havde regnet med, og derfor havnede vi i nærheden af Herst Castel som vi ville prøve om vi kunne komme til at se dage efter. Kørt 300 km.


Dag 18.

Da vi regnede med at der først var åbent på Herst Castle kl. 9.00, tog vi den med ro og tog først af sted lidt over 8.00. Herst Castel var, imponerende, og må siges i høj grad at symbolisere den amerikanske drøm.

Vi er glade for at have set det, men kan ikke lade være med at sætte det i relief til den store nød og elendighed der er mange steder i verden, selv i Amerika.

Turen gik nu mod Solvang. Det var også en oplevelse, selv om vi har hørt mange mennesker tale hånligt om stedet og set dem trække på skuldrene af det, så blev vi helt stolte af, at der i Amerika på dette sted var så tydeligt et Dansk islæt.

Vi gik ind på ”Little Mermaid” for at spise, her kom vi i snak med en dame som var daglig leder af restauranten, hun talte meget engageret om forskellene i samfundet og om ulighederne, og sluttede med at sige, at hun var glad for sine Danske rødder. Kørt 180 km.


Dag 19.

Vi kørte så mod Santa Barbara. Derpå kørte vi videre ad 101 mod LA. Vi fandt uden besvær den gade hvor der var et Econo Lodge motel, og vi fik et værelse. Vi kørte derefter en tur ned af Sunset Bouleward, Kørt 160 km.


Dag 20.
Universal Studierne var dagens mål.

Vi startede turen med en busrundtur på 50 min, da vi kom ind. Det næste vi oplevede var Water World og det var nok en af de største oplevelser i studierne, med ild, skud og lydeffekter og dygtige stuntmænd og kvinder der sejlede i både og på vandscootere, og blev smidt eller hoppede i vandet. Kørt 16 km.


Dag 21.

Vi kørte nu til vi kom til yderkanten af San Diego, og fandt så uden større besvær den gade hvor vi havde udset 3 moteller som mulige overnat­ning­s­muligheder de sidste 4 dage.

På Travel Lodge og fik os et værelse og gik derpå over på den anden side af gaden og fik os en god sandwich.

Efter et mindre hvil gik vi ned til stranden og så på surfere, derpå kørte vi ud og handlede og tog noget mad med hjem på værelset og spiste aftensmad. Kørt 232 km.


Dag 22.

Vi gav os god tid før vi kørte til Sea World, alligevel var vi dernede ca. en halv time før de åbnede, men vi fik da parkeret og fik købt billetter ca. $78, og havde så tid til at se på de forskellige indkøbsmuligheder.

Det første show vi så var delfinshowet, og det var virkelig flot, det samme kan vi sige om Shamu-Showet som havde ca. 10 store dræberhvaler eller spækhuggere som vi kalder dem. Kørt 30 km.


Dag 23.

Tredje sidste dag før hjemrejsen, inkl. dagen.

Vi kørte ind til Horton Plaza, et indkøbscenter lidt ud over det sædvanlige, både hvad farver og form angik. Der var ret rart at gå derinde og vi fik købt lidt ind, noget skulle vi da have med hjem, og priserne var OK. Kørt 45 km.


Dag 24.

I dag blev det modsat i går, fint vejr med solskin hele dagen. Vi tilbragte noget af formiddagen ved pølen, og efter at have spist lunch hos Shelby’s kørte vi til stranden.

Det blev til nogle dejlige timer, men kun til èn gang badning, dels så var der meget dybt og bølger­ne sugede en ud når de løb tilbage. Dagen skulle sluttes af med at spise et godt måltid på en restaurant i La Jolla, det blev turens dyreste med en pris på $60, men det var desværre ikke den stor oplevelse.


Dag 25.

Hjemrejsedag.

Efter at have fået morgenmad kørte til lufthavnen i god tid, fik afleveret bilen som efterhånden havde kør ca. 7000 km., og checkede så ind til hjemturen via London, hvor vi havde et ophold på 6 timer.


Den 15. juli 2007.

Efterskrift.

Det er nu 5 år siden vi var i USA og 6 år siden terror aktionerne i New York.

Som jeg skrev i starten af rejsebeskrivelsen blev verden en anden den dag, og jeg kunne desværre ikke have mere ret, verden er, og vil altid være en anden.

Man bliver ikke ekspert på verdens problemer ved rejse ud og opleve de forskellige kulturer og skikke, men man får en større forståelse for de enkelte befolkningers holdninger og problemer, ikke mindst fordi man følger mere med i alt hvad der foregår de forskellige steder man har været.

Desværre har det, i de 5 år vi nu har besøgt forskellige land, ikke givet os håb om nogen snarlig forbedring af forholdene rundt omkring, tværtimod ser det nærmest ud som om afstanden mellem tro og kulturer, rige og fattige og deres interesser, bliver større og større.

Det er det negative ved at tage på oplevelsesrejser frem for badeferier på Mallorca, Tenerife, Kos og Tyrkiet, men det giver altså en større forståelse for sammenhængene i tingene.






Se fotos fra USA 2002

Foto fra USA 2002


Klik på et foto for støre foto.

2

4

3

5

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

1+18

6

Numrene på ovenstående kort, referere til de nedenunder angivne steder, dog skal man ikke tage placeringerne på kortet alt for præcis.


1. Og 18 er San Diego som var både start og slut sted. 2. Las Vegas 3. Zion, Red Canyon og Bruce NP. 4. Yellowstone NP.
5 Arches NP. 6. Messa Verde. 7. Momument Valley. 8. Grand Canyon. 9. Death Valley. 10. Yosemeti NP. 11. San Francisco.
12. Alcatraz. 13. Redwood. 14. Herarst Castel. 15. Dolvang. 16. Universal Studierne. 17. Sea World.

Nedenstående kort viser de steder vi har været på vores USA tur,

Det Vestlige USA.